Det har efterhånden været en livslang proces, som dog de sidste par år har taget til.
Oprydningen i relationer. Sågar familie. Jeg er kommet tættere på mig selv og min egen lille familie – og længere væk fra visse andre relationer, der i deres nuværende tilstand ikke var sunde for mig.
Følelsen af kun at være her på lånt tid. Den tid skal nydes med dem, der vil mig. Vil mig som jeg er. Min familie, som den er.
Jeg er helt klart vokset op med mange hensynstagen til situationer, mennesker, opførsel. Bestemt ikke på den dårlige måde altid – blot fra tid til anden en anelse over the top.
Jeg bar det med ind i mit voksenliv. At tage hensyn. Alle skulle kunne lide mig. Alle skulle have lyst til at være sammen med mig.
Det kan godt være en anelse trættende…
Jeg tror den egentlige oprydning startede, da vores søn i 2012 fik diabetes T1. Der blev det tydeligt – endnu mere – hvor vigtigt både nuet og relationerne er. At blive ramt af sådan en karklud i fjæset i så ung alder sætter meget i perspektiv. Både for ham og os omkring ham.
Mit liv som selvstændig konsulent de sidste 3,5 år har også åbnet op for, at jeg gerne må sige både ja OG nej tak… Det er også en proces. I mine private relationer mærker jeg tydeligt, at hvis mennesker trækker sig eller ikke er så begejstrede, som jeg for relationen – så smerter det ikke så meget mere, som det ville have gjort for 5 år siden.
Da min mand forleden blev alvorligt syg, var det for mig endnu en venlig påmindelse om, hvad og hvem, der er vigtige. Det mærkes tydeligt.
Er jeg så bare blevet en kold skid, der vælger og vrager ?
Næh. Det synes jeg ikke. Jeg vælger blot at bruge tid og livet med dem, der ønsker mig og min familie. Dem, jeg ønsker. Måske du tænker – det gør alle da – men det er desværre ikke altid ikke sandt. For alt for mange har relationer med mennesker, de ikke ønsker. Vanens magt – hensyn – historik, gør måske, at vi ikke slipper relationen.
Jeg møder dem både på mine workshops og 1:1 sessions og det er forunderligt så mange af os, der bruger dyrebar tid med mennesker, der dybest set ikke gider os og omvendt…
Så hvad vil jeg sige?
Det er ok at vælge relationer til og fra. Det er ok at din tid går til dem, som vil dig. Ikke bare dele af dig. Men hele dig.
Måske det smerter lidt i starten, når du slipper folk – måske de mærker det og kommer løbende tilbage og du vælger måske at tage i mod – måske ikke.
Vi skal bare ikke tage hinanden for givet. Ikke tro, at fordi vi er facebookvenner, veninder, søskende, forældre, at det så er NOK til at opretholde relationen.
For det er det ikke.
Du skal ville det.
De skal ville det.
I skal ville det.
Hvis de forhold ikke er tilstede, så sæt fri. Ikke bare dem, men i særdeleshed dig selv.
God livsrejse og god sommer…
Jette Blok
Følg JETTE BLOK
Kunne ikke være mere enig, vel skrevet. Jeg har også måtte aflive nogle forhold til nogle gode veninder i min tid og det var ikke en nem beslutning, men det var bare ikke energigivende for mig. God sommer til dig og dine!