StilleStund i GOA november 2019 – YOGARETREAT & WELLNESS REJSE

Tag med mig på eventyr til Goa til november 2019 !   

2. november – 11. november 2019 (med mulighed for forlængelse)

Vi bor på vidunderlige Ashiyana – mit efterhånden 2. hjem i Goa, Indien, som jeg har besøgt årligt siden 2013.

Jeg har lyttet til jer – så på denne eventyrrejse er der udelukkende spandevis af yoga, meditation & wellness på programmet og vi bor på Ashiyana i det nordlige GOA, som gang på gang udvælges, som et af de bedste Yogaresorts i verden.

Du har derudover mulighed for at krydre rejsen med flere aktiviteter og har også en fridag midt på ugen til at dykke dybere ind i Goa, hvis du har lyst. 

***

En typisk dag . . .

Du vågner i stilhed og starter dagen sammen med mig i 150 minutter på yogamåtten 0730 – 1000. Yogaen og meditationerne er for ALLE – og du vil venligt udfordret uanset dit niveau.

Så nyder du en overdådig morgenbuffet på Ashiyana med gruppen 1000 – 1100

Herefter har du fri til at få massage, gå tur langs stranden, solbade, kite-surfe, SUP’e, gå tur i det grønne indland, shoppe i lokalområdet, læse en bog – det er helt op til dig.

Der er således mulighed for både at skrue op & ned for aktiviteterne – så det passer til dit tempo.

1600 – 1800 tilbyder Ashiyana yoga med de mange dygtige internationale undervisere på stedet og du har fri adgang. 

3 aftener mellem 1810 – 1840 er der fælles solnedgangsmeditation på stranden.

Og hver aften er der mulighed for solnedgangsdrink (med eller uden alkohol, du bestemmer).

Ashiyanas delikate aftenbuffet er  mellem 1900 – 2000 og aftenarrangementet (ganske frivilligt) på Ashiyana foregår 2015 – 2100

***

Der vil være stort fokus på både yoga, åndedræt, meditation – både i praksis og tilsat teori, som du kan tage med hjem til at skabe et liv med endnu bedre balance i hverdagen.

Har du brug for at trække dig lidt under forløbet, så gør det – det er der også plads til. Hvis du en morgen har brug for at spise morgenmad i stilleområdet, så bliver der ikke set skævt til dig.

Turen til Goa i 2018 var for mig første gang, jeg prøvede yoga og hold nu op, det er bestemt ikke sidste gang.

Jette har en helt fantastisk tilgang til yogaen og der bliver taget hensyn til alle med eller uden skavanker. Jeg var slet ikke klar over, hvad yoga kan gøre ved vores krop – på den gode måde.

Meditation med Jette skal prøves på egen krop. Jette har en helt speciel rolig, klar og behagelig stemme, som på en eller anden måde får en til at slappe fuldstændig af. Jette sætter fokus på dagligdagens opgaver, tanker og gøremål på en måde, så det føles som om, at hun taler til lige præcis DIG.  Det er utrolig trygt at være til meditation hos Jette.

Hun formår, at rumme alle mennesker og er godt klar over, at vi alle sammen mere eller mindre går rundt med de samme ”problemer” i dagligdagen. Og på den måde kan det føles som om, at hun hele tiden er hos DIG.

Bettina, deltager på yogarejsen i Goa 2018

Du får:

Mere end  15 timer med mig på yogamåtten – og derudover mulighed for 2 timers daglig yoga på Ashiyana med dygtige internationale undervisere, som er med i prisen.

Der vil være 3 x gruppe solnedgangsmeditation på stranden.

Derudover er der fri adgang til Ashiyanas aftenarrangementer – og der er også indlagt et par overraskelser til dig undervejs og naturligvis også en fridag midt i forløbet.

Lørdag aften går vi langs stranden til en lokal restaurant og nyder vi en ganske særlig fællesmiddag der betales separat af dig – og da vi spiser ude denne aften – er middagen søndag aften inklusiv i retreatet, selvom vi tjekker ud søndag morgen.

Der er masser af tid til, at du kan:

  • få massage
  • gå tur på stranden som strækker sig næsten uendeligt i begge retninger
  • tilføje aktiviteter, der passer dit tempo og humør
  • slappe af
  • nyde en frisklavet juice på solstolen
  • nyde RO og FRED og en StilleStund til DIG   . . .

Plus, du har en hel dag fri, hvor du kan udforske GOA, fx markeder, theplantage og krydderiplantage, besøge Old Goa, hvis du har lyst til det.

Brug dine lommepenge på massage, en klangskål, tørklæder fra de farverige strandkvinder, Buddhafigurer fra Tibetaneren – og lækre juices fra de mange strandbarer – jeg skal nok vise dig alle de skønneste steder og shops – for jeg kender efterhånden området som min egen baglomme.

  • Du kommer nærmere dig selv denne uge – det vil jeg godt love dig
  • Du får mulighed for at mærke dit åndedræt og din krop, som måske aldrig før
  • Tag med alene eller i selskab med ven/veninde/kæreste og MÆRK livet

At være sammen under disse himmelstrøg ER en unik oplevelse – og jeg vil gøre mit til, at den bliver lige så unik for dig, som den er for mig.

”Jeg har fået en livsglæde, som aldrig før, og ser livet med stærkere farver” // Helena, tidligere deltager på retreat i Indien

Der er plads til max 18 deltagere på rejsen og det er vigtigt for mig at understrege, at ALLE kan være med, både øvede og uøvede – alle aldre & køn. Det kræver ikke særlige forudsætninger, at deltage i min yoga. Jeg skal nok sikre, at hvis du er øvet, at du udfordres – og hvis du er nybegynder, at du er tryg. Har du skavanker, så finder vi også en vej – jeg har 17 års erfaring fra yogamåtten med hensynstagende yoga – også fra min egen krop.

Området vi bor i, er i det nordlige GOA, på et af verdens bedste yogaresorts. Der er sikkert og trygt – og den lille by Mandrem er også rolig og bærer præg af, at mange kommer netop til dette område for at lave yoga, meditere og finde ro.

GOA og i særdeleshed Mandrem området er Indien Light, så selvom Indien er kontrasternes land, er det en ganske anden oplevelse at være her fremfor i fx Mumbai. Der er knap så mange mennesker, der er ro og fred og menneskerne er alle meget søde og imødekommende.

Pris

Bolig pris pr. person for 7 overnatninger:
Bambushytte single 497 euro
Bambushytte delt 392 euro
Eco lodge træhytte single 739 euro
Eco lodge træhytte delt 504 euro
Palm grove single 826 euro
Palm grove delt 581 euro

Suiter kan bookes på forespørgsel fra og ved betaling af depositum up-front (35 %) ligesom hvis du forlænger rejsen, skal der også betales depositum up-front.

Boligprisen er inklusiv:

  • 7 nætter på Ashiyana
  • Farverig morgenbuffet
  • Velsmagende aftenbuffet
  • Fri adgang til vand, masala & gingertea (der er kaffe i nærheden, bare rolig)
  • Fri adgang til AL drop-in yoga på Ashiyana
  • Fri adgang til aftenarrangementer på Ashiyana
  • Daglig rengøring på værelset
  • Wi-Fi på Ashiyanas udvalgte spots
  • Alt du skal bruge i Yogatimen (måtte, yogablokke, tæpper, bælte)

Fly fås fra dkk 3.800,-

Eventyrprisen for forløbet med mig er kun dkk 3.500,-

Er I 2, der tilmelder jer & bor sammen, får I begge 10 % rabat på eventyrprisen.

Har du været med mig før, får du også 10 % rabat på eventyrprisen.

Der kan dog max opnås 10 % rabat i alt.

BONUS !

MED I PRISEN er 50 min. massage hos Shanti i gågaden værdi 1.000,- indiske rupees – du vælger selv hvilken slags behandling, du ønsker – der er mange at vælge imellem.

Betaling

  • Jeg anbefaler, at du booker fly så tidligt som muligt, for at få den billigste pris
  • Vi flyver UD lørdag den 2. november (morgen) og HJEM mandag den 11. november (tidlig morgen)
  • Bolig skal betales til august 2019 (du betaler dog depositum på dkk 1.000,- ved tilmelding)
  • Hvis du forlænger rejsen og opholdet på Ashiyana, skal du selv aftale betaling med Ashiyana. Bemærk, at priserne på boliger er højere, end dem du ser her på retreatet – skriv og hør selv til resortet
  • Eventyrprisen for forløbet indbetaler du ved din tilmelding (den kan evt. deles i 2 rater med 30 dage i mellem)
  • Turen er ikke om fattet af rejsegarantifonden, da du selv booker fly & bolig – jeg hjælper dig dog gerne
  • Bonus info & vilkår om turen fremsendes pr. mail

Du kan samlet gøre rejsen FRA dkk 12.000,- for flyrejse, halvpension, bolig og forløb – alt efter hvornår du får booket din flybillet og hvilken bolig, som du ønsker. Jeg flyver selv via Qatar, som er lidt dyrere (mellem dkk 5.500 – dkk 7.500) – men for mig mere behageligt.  Alle boliger kan varmt anbefales – og jeg har prøvet alle prisklasser – som alle fungerer så fint.

Er 2019 året, hvor du giver dig selv den ultimative gave og forkælelse – så kontakt mig for mere info og book din plads allerede i dag.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Kærlige hilsner

JETTE BLOK
23314002
info@jetteblok.dk

 

 

 

 

 

 

 

*  der tages forbehold for taste/skrive fejl i ovennævnte samt evt. prisændringer fra Ashiyana (priserne her er dog 2019 priser)
*  vilkår for afbestilling fremsendes gerne – skriv blot info@jetteblok.dk

Følg JETTE BLOK