YOGARETREAT – Indien Påsken 2018 – Feminin Ledelse & Yoga

YogaRetreat 2018 – Lederskab fra din Feminine Kerne

Forløbet her er ganske unikt sat sammen og findes endnu ikke andre steder. Det kombinerer ledelsesudviklingsforløb, yoga, meditation & netværk.

Forløbet foregår på Ashiyana i Mandrem, Goa – som er en lise for sjælen og et af verdens bedste yoga resorts. Du kan bo i bambushytte eller suite – Ashiyana har det HELE.

 

Det er relevant for dig som kvinde såvel for den virksomhed du dagligt er i. At være i Indien giver dig chancen for at få dig væk fra hverdagen, så du kan perspektivere bredere over emnerne – og gruppen du vil være med i vil give dig netværk og relationer for livet.

Du vil kunne implementere både værktøjer og yoga i hverdagen og i det moderne arbejdsliv, når du kommer hjem, til gavn for dig personligt såvel for den virksomhed, hvor du dagligt lægger dine dyrebare timer.

Rejsen er til dig som:

*Er kvinde
*Oplever ubalance mellem det maskuline og det feminine i samfundet
*Tror på en indre balance og en ydre balance – og at vi skal skabe sammenhæng
*Tror på, at der må være andre veje i livet, end den samfundet foreskriver
*Gerne vil bidrage på en ny måde i samfundet
*Gerne vil komme nærmere din kerne og vej
*Er berøring med ledelse i hverdagen
*Anerkender, at hoved og resten af kroppen har bedst af at være forbundet
*Finder det udfordrende at være hele dig i verden
*Er vild med yoga – eller har mod på at blive vild med det
*Nyder stilhed og fordybelse
*Ønsker indsigt i yoga, mindfulness og meditation
*Trænger til en bedre sammenhæng mellem hjerne og resten af kroppen

Dette er turen, der giver dig en helt unik oplevelse af fordybelse, nærvær, ro og refleksion i helt sublime omgivelser på et af verdens bedste og skønneste Yogaresorts i Indien.

Selvom vi er et sted, hvor vandet er 28 grader og solen ligeså, så er dette et ledelsesudviklingsforløb – og vi har tænkt os at give dig ALT, hvad vi har, så du kan få så meget hjem som overhovedet muligt. Det gælder fra top til tå – og fra inderst til yderst. Dette er især en indre rejse, som indbyder til refleksion og fordybelse. At du så samtidig får tid til at slappe af på stranden, nyde en massage og den skønne mad, er en bonus oveni.

En typisk dag…
Du står op og mærker morgenvarmen. Iklæder dig behageligt yogatøj og gør dig klar til at mødes med gruppen til morgenyoga med Jette i Yogashalaen. Du starter dagen med morgensider i din notesbog og refleksion inden yogaen går i gang. Yogaen afsluttes altid med afspænding og meditation.

Herefter nyder du den overdådige brunch og fortsætter dagen med egen forkælelse. Forkælelse kan være på stranden, en gåtur, en massage eller noget helt fjerde.

Efter morgenmaden, mødes vi igen i Yogashalaen til workshop med Birgitte, som tager os både ud i samfundet og ind i din feminine kerne.

Efter workshop er der tid til DIG – og til at gøre lige, hvad du vil. En middagslur (som du garanteret ikke har taget i årevis)? En tur til stranden? Slentre til det lokale lille marked? En frokost på stranden? En massage? Et par timers yoga mellem 16-18? Netværke med de øvrige deltagere? Det er op til dig.

Så ser du solen gå ned med en kølig cocktail eller juice i hånden, går tilbage til Ashiyana og nyder en overdådig aftenbuffet med masser af grønt og organisk mad.

Hver aften på Ashiyana er der en event kl. ca. 2015 (der vil stå information i receptionen) – og hvis du har lyst til at deltage i den gør du det – eller du måske bare slapper af under palmerne i godt selskab med enten andre eller dig selv.

Det kræver ingen forudsætninger at deltage – udover nysgerrighed og engagement – og naturligvis også en villighed til at deltage aktivt i den gruppe, som du indgår i. Workshops lægger op til masser af fordybende samtaler og indsigter – både i fællesskab og i mindre grupper.

Mest af alt ønsker vi, at du får en indsigtsfuld tur – som er en lise for både sjæl og krop – og at du opdager nye dimensioner i dig, som kan bruges fremadrettet, når du når du igen skal tilbage til hverdagen.

Du får minimum 24 timers undervisning med mulighed for yderligere 14 timers yoga.

12 timer med yoga og meditation & 12 timer med workshops & øvelser med lederskab som nøgleord leveret af Jette Blok & Birgitte Baadegaard.

0745-0945
Morgensider
Yoga
Mindfulness
Meditation

0945-1030
Morgenmad

1030-1230
Overskrifterne for de 5 workshops er:
Din historie og kultur
Din biologi
Din indre leder
Din kommunikation
Din feminine essens

1230-1900
Egentid, afslapning, refleksionsopgaver & selvforkælelse – måske en massage, tur på strand og frokost

1900-2000
Middag på Ashiyana

2000-0800
Egentid

På ankomstdag er der fælles workshop med JB & BB, herunder velkomst ceremoni faciliteret af Ashiyana kl. 1530. Søndag den 1. april er der fælles morgenworkshop, afrunding & evaluering af forløbet.

Vi lægger op til, at vi spiser morgenmad & aftensmad sammen – men det er også vigtigt for os, at du får netop den ferie og tur, som du ønsker – så har du brug for at være mere med dig selv, så gør endelig det. Der skal være plads til det hele – mest af alt, plads til dig – og du behøver aldrig begrunde, hvorfor du lige har brug for lidt tid for dig selv.

Der vil blive lagt timer ind en dag med StilleStund. Typisk en dag efter endt workshop til yogaen starter morgenen efter. Du vil se tidspunktet på det endelige program. Det er naturligvis frivilligt at deltage i StilleStund – vi anbefaler det dog, da det er vores erfaring, at det giver dybere refleksioner både mens du er i det – og også i tiden efterfølgende.

Der vil være en hel fridag midt i forløbet og vi vil lørdag aften opfordre til en fælles middag uden for Ashiyana for egen regning.

1623596_10152162822459463_663707109_n

Udbytte af workshops med Birgitte
*Du bliver opmærksom på hvordan historien stadig ånder dig i nakken
*Du lærer veje til at styrke din kommunikation
*Du bliver bevidst om din naturlige rytme
*Du bliver opmærksom på fordelene ved at dele i poler og modsætninger
*Du opdager ”the missing link” i dit liv
*Du får defineret din egen indre leder
*Du vil se dine egne behov tydeligere og kunne integrere dem i et fællesskab
*Du får lys på dine egne blindspots

Workshops består af oplæg, øvelser. Vi vil gerne have, at du kommer på banen – så hold dig ikke tilbage med input. Du kommer hjem med konkrete redskaber, du kan integrere i din hverdag – og er blevet klogere på både dig selv, dit nærsamfund og verden omkring dig. Vi håber at give dig en masse AHA oplevelser og indsigter – og mon ikke også, at du selv supplerer med et par til resten af gruppen.

Udbytte af yoga med Jette
*Du mærker din krop endnu mere
*Du forøger din smidighed og styrke
*Du opnår et mere frit åndedræt
*Du mærker, at dit hoved og din krop er mere EN
*Du mærker en ro på en ny måde og vil være i stand til at genfinde roen selv
*Du mærker meditation
*Du lærer om mindfulness
*Du kommer H J E M til dig

Den yoga der undervises i tager udgangspunkt i Hatha, som er yogaens grundstamme. Der drysses vinyasa/flow på. Der vil være masser af dybe stræk – langsomme bevægelser og åndedrætsøvelser – og alle kan være med. Jette har dyb indsigt i hensynstagende yoga – og vil være meget opmærksom på D I G undervejs. Det kræves ikke, at du har prøvet yoga før – og du behøver ikke være speciel smidig (som mange tror). Du vil også hver dag meditere og mærke effekten af mindfulness. Yoga er for alle – også den yoga, som Jette underviser i. Du vil måske mærke din krop som aldrig før – det er en gave i en tid, hvor mange mennesker, er så meget i hovedet. Kom hjem. Yogaen vil hænge sammen med de daglige workshops med Birgitte, så du vil mærke en rød tråd i forløbet.

Praktiske oplysninger
*Der er 18 pladser
*Hvis I er 2, der bor sammen sparer I lidt på indkvartering
*Ashiyana er røg & alkoholfri – men du må gerne nyde det uden for området

Yogaudstyr collage

Skal du med?

Du betaler kursuspris ved tilmelding – indbetaling kan evt. deles op max 2 rater, efter aftale (dog min. 2799,00 ved første rate).

EARLYBIRD
Pris og med 31. juli 2017

4.799,00 pr. person

Pris til og med 30. oktober 2017
5.799,00 pr. person

FINAL
Herefter er kursusprisen

6.799,00 pr. person.

Du betaler ved tilmelding, af beløbet er depositum og sikring af plads 2.799 kr. pr. person.

Du sparer altså 2.000,00 kr. ved at tilmelde dig hurtigt (det er faktisk dine lommepenge…) OG du får oven i JBs app ”StilleStund” samt BBs bog ”Når mænd og kvinder kommunikerer”, hvis du tilmelder dig senest 31. juli 2017.

Kursuspris betales ved tilmelding – indbetaling kan deles i 2 rater efter aftale (1. del dog min. 2.799), del 2 skal i så fald være indbetalt senest 30 dage efter første indbetaling. Ved tilmelding efter 1. februar 2018 betales dog fuldt beløb ved tilmelding.  

Samlet set kan du gøre turen fra 14.999 inkl. fly, egen bolig, morgenmad, aftensmad & kursus.

Bolig skal betales 15. januar 2018, du modtager særskilt info herom.

Der tages forbehold for kursændringer og flypriser (Ashiyanas priser er i euro både her og på hjemmesiden).

ashiyana-yoga-retreat (2)

Bolig inkl. halvpension pr. person for 7 overnatninger (2018 priser):
Bambushytte single 490 euro
Bambushytte delt 435 euro
Eco lodge træhytte single 735 euro
Eco lodge træhytte delt 490 euro
Palm grove single 805 euro
Palm grove delt 560 euro

Suiter kan bookes på forespørgsel og ved betaling af depositum up-front (35 %).

Du booker selv fly. Flybillet koster fra 4.500 med 2 stop og fra 6.500 med et stop (priserne stiger betragteligt, som vi kommer nærmere afrejse og ender i 2018 på 16-18.000). Så vent ikke for længe. Turen er ikke omfattet af Rejsegarantifonden.

Vi rejser med Qatar – 1 stop og anbefaler, at du gør det samme (ud den 24. marts formiddag og hjem den 2. april tidlig morgen). Du kan sagtens forlænge turen, hvis du ønsker.

India ashiyana

Andre udgifter du skal regne med er:
Vaccinationer ca. 1.000 (stivkrampe og hepatitis A)
Visum ca. 380
Frokost koster typisk 30-50 kr. pr. dag
Lommepenge til massage, smykker, tørklæder, buddhaer og hvad du ellers lyster…
Ashiyana ligger ca. 1,5 times kørsel fra lufthavnen taxa koster ca. 160 kr.

Vi holder en række informationsmøder, hvor du kan høre mere om turen ganske uforpligtigende. Du kan også sende os en mail, hvis du er interesseret og modtage de generelle betingelser for turen og mere uddybende information om stedet. Du er også velkommen til at ringe til os for at høre mere.

Informationsmøder afholdes på Bregnerødvej 148 A, 3460 Birkerød – alle fra 1900-2030:

Onsdag den 17. maj 2017
Torsdag den 8. juni 2017
Tirsdag den 15. august 2017
Onsdag den 11. oktober 2017

Tilmelding til møderne sker på birgitte@baadegaard.dk

Kontakt Jette Blok for info om Indien, yoga, bolig & generelle betingelser for turen på 23314002 eller på info@jetteblok.dk

Kontakt Birgitte Baadegaard for info om workshops & infomøder på 29275348 eller på birgitte@baadegaard.dk

Vi glæder os til en berigende livsrejse med dig.
Birgitte & Jette
Foto - BJ
Om Birgitte Baadegaard
Birgitte er cand. merc. og er kendt herhjemme som debattør i forhold til feminint lederskab, kommunikation, diversitet og retten til at være kvinde med stort K også i ledelsessammenhænge. Birgitte er kendt for at indføre begrebet ”Mini-Mand” og indbyder til, at vi tør vores anvende vores feminine essens i vores hverdag. Birgitte har været selvstændig siden 2004 og har arbejdet med kvinder både i outplacement, karriererådgivning, jobsøgning og har holdt et stort antal foredrag om kommunikation, diversitet og feminint lederskab i en række større virksomheder. Birgitte har besøgt Ashiyana i 2016 og er desuden forfatter til 3 bøger.
www.baadegaard.dk

Om Jette Blok
Jette er uddannet yogalærer & mindfulness instruktør, business & life coach og stresscoach og har efterhånden besøgt både Mandrem og Ashiyana en del gange og kender derfor stedet som sit andet hjem. Jettes mere end 15 år på yogamåtten og har siden 2012 fungeret som underviser primært i virksomheder. Dette har gjort hende til en eftertragtet yogalærer og mindfulnessinstruktør i Danmark. Varmen i Indien gør det bare lidt dejligere at udfolde sig netop på yogamåtten. Jettes undervisning går fra det blide til det udfordrende – men du vil altid blive opfordret til at mærke efter, hvor din krop tager dig hen. Yoga handler ikke om at præstere – men om at du mærker dig selv og er dig selv. Det kræver ingen forudsætninger at deltage på yogamåtten andet end et åbent sind.
www.jetteblok.dk

 

3-eco-lodges

1-beach-huts

1623596_10152162822459463_663707109_n

Følg JETTE BLOK