YOGA

Grundet COVID-19 er alt pt. lukket ned – jeg håber, at vende tilbage til august 2021, så vi igen kan mødes i trygge omgivelser på yogamåtten. Jeg har intet i mod at tjekke et evt. coronapas, hvis det bliver krav – alt for, at vi kan føle os sikre sammen.

Jeg ramte selv yogamåtten tilbage i 2001, hvor jeg efter et biluheld blev opfordret til, at lave yoga. Jeg tilmeldte mig et hold sammen med en flok skønne gamle kvinder (de var +70) og jeg blev forelsket i den måde, som yogaen forende mig. I 2003 fik jeg konstateret leddegigt og også her var yoga min redning og er stadig den dag i dag. Disse hændelser gør, at jeg har dyb indsigt i hensynstagende yoga og derfor kan alle være med hos mig.

Most people have no idea, just how good their body is designed to feel . . .

Jeg valgte senere at uddanne mig – til at starte med, som en gave til mig selv, men under uddannelsen mærkede jeg et klart behov for at give yogaen videre. Til alle. For, hos mig, har alle ret til yoga. Yoga skal være tilgængeligt for alle – for yoga kan, i min beskedne optik, hjælpe alle. På en eller anden måde.

Jeg er uddannet Yogalærer fra Yogaskolen i Helsingør (2012).

Stilarten er Hatha med lidt vinyasa/flow på – og jeg underviser primært på dansk og er en jordbunden yoga – så du vil ikke opleve røgelse og en mantra sang hos mig. Jeg har også en baggrund som massør, så jeg har også godt kendskab til anatomi og fysiologi. Det inddrages også i undervisningen – mest fordi, at jeg ikke kan lade være.

Jeg kalder det Jette-Yoga, for det er, hvad det er.

Jeg underviser primært hos virksomheder, som ønsker at give netop yoga som et fast tilbud til deres medarbejdere – eller i virksomheder, som kortere forløb, for at gøre lidt ekstra i en periode. Jeg har også klienter, som helst vil have enetimer og det kan også lade sig gøre i Huset Sanitas i Hillerød eller hjemme hos dig.

Alle kan være med – min undervisningsform er meget inkluderende og hensyntagende – og det kræver ingen forudsætninger at gå hos mig.

Jeg inkluderer åndedrættet i yogaen på en måde, så du kommer i bedre kontakt med dig selv og kan lære at bruge netop åndedrættet som vejviser i verden, til humør og stemning.

Jeg afholder årlige retreats i Indien – se mere under punktet Retreats.

Vi er alle forskellige steder på vores rejse – og jeg møder dig dér, hvor du er.

Efter yogatimen er slut og du kommer ud i hverdagen igen, kan det være svært at finde tid til de små pauser i hverdagen, som er så essentielle i en travl hverdag. Jeg har derfor udviklet StilleStund, som er en app, som hjælper dig på vej til at fastholde den ro og det overskud, du får i en yogatime.  

 Yoga is not about touching your toes – it is about what you learn on the way down . . .

Følg JETTE BLOK