🤎 🙏🏾 👩🏾🦱🧑🏾
Jeg er en af dem og i går mødte jeg et af mine store idoler, som også er brunt. Vi er endda fra samme by, Birkerød.
Samtalen på scenen mellem Hella Joof & Anna Neye handlede bl.a. om vigtigheden af at forstå vores historie og ikke slette den. Forstå vores minoritet, som dog er blevet mindre med årene, fordi der er flere brune mennesker i vores dejlige land.
Hverken Hella, Anna eller jeg har bedt om de mange ekstra oplevelser, som vi har haft på vores vej som brune børn i folkeskolen, på vejen og generelt i samfundet. Vi ser os ikke som ofre – mere som forpligtet til at både at være lidt bedre, lidt skarpere – og sikre dannelse og formidling af, at vi er ganske ufarlige og ikke vil forskelsbehandles.
De fleste af dem, som jeg kender, tænker ikke specielt om mig, at jeg er et brunt menneske. Lidt mere farve på huden – lidt anderledes hår – og lidt andre møder på min livsvej.
Men det er jeg og jeg har oplevet ting på min livsvej, som jeg ved, at blonde mennesker ikke gør i vores land. Sådan er det bare.
Det forpligter, at være #anderledes og budskabet var især i går, fra de 2 skønne kvinder, at vi skal kunne tale om det. Roligt. Nysgerrigt. Venligt. Ikke hoppe i forsvar eller krænkelse, men i nysgerrig dialog – uden nødvendigvis at søge EN sandhed, men lytte til erfaringer og oplevelser.
Tænk, hvis flere rum kunne starte sådan 🙌🏾 Langsomt, nysgerrigt, venligt og roligt.
Tak for fantastiske dage på #Heartland med musik, kunst & talks.
Mest af alt, tak hella joof ❤️ for at sætte så fine ord på mine tanker omkring netop dette felt.
