ER DU EN HÆVEAUTOMAT ?

Til min afsluttende psykoterapeut eksamen i december fik jeg en klient, der havde en god metafor for, hvordan hun til tider følte sig.

Hun følte, at hun var en hæveautomat.

Nu er det jo sådan (i mit univers), at man får de klienter, man skal have. Jeg genkender godt følelsen af, at være en, som andre hæver af og sjældent sætter penge/energi ind på. Sådan var det i hvert fald for 4-5 år siden, for jeg har bevidst arbejdet på de senere år, at mine private relationer er mere ligeværdige. Der er ikke længere døgnåbent i min hæveautomat.

Jeg holder ikke regnskab med, hvem der nu sidst har ringet og budt på the; jeg har en bevidsthed om, at det ikke kun skal være mig, der GIVER og dem, jeg er sammen med, som TAGER – vi skal begge gavne af relationen.

Hvor bevidst er du om dette?
Hvordan du bruger din tid, energi – netværk og kontakter?
Er du i en god balance – eller skal der justeres lidt?

Det kan tage tid at gøre, for mange af dem, som før var vant til at hæve hos dig opdager jo pludselig, at der er lukket, så sig det højt, at du ændrer tilgang og passer på dig selv.

Hvis din hæveautomat har brug for nye åbningstider, så hjælper jeg dig gerne.

Følg JETTE BLOK

Skriv en kommentar