Hvorfor går hun ikke bare ?

Hvorfor går hun ikke bare ?

Det er det evige spørgsmål, som mange stiller mig grundet mit arbejde med kvinder udsat for psykisk vold. Hvorfor går hun ikke bare?

Jeg forstår godt, at spørgsmålet stilles, når man ikke indgående kender til dynamikkerne i psykisk vold.

Definitionen på psykisk vold er:

Exitcirklens uddannelseshæfte

At være i en relation med psykisk vold betyder på sigt, at du dybest set mister din stemme, tunge, selvstændighed, værdighed, relationer, handlekraft og meget mere . . . .

At være i en relation med psykisk vold betyder, at dine grænser overskrides gang på gang, du bliver gjort forkert, du bliver nedgjort, der bliver sået tvivl om din eksistensberettigelse og du bliver . . . møg forvirret.

Der er desværre også mange ofre, som efter mange års udsættelse for psykisk vold, bliver bange for, at de rent faktisk også selv er psykisk syge og flere lader sig også indlægge og er dybt påvirket af, at have været i en relation med psykisk vold.

Som en kvinde engang sagde til mig; Det er som om, at jeg er blevet visket ud.

Det kan være svært at forstå, at veluddannede, fornuftige, kærlige mennesker, kan havne i denne slags relationer og ikke får sagt fra i tide eller går.

Det kan være meget svært at forstå, at man dag efter dag udsætter sig selv for nogle rammer, som man næsten ikke kan trække vejret i.

Det, som oftest sker, er afspejlet af modellen nedenfor i Voldscirklen:

Exitcirklens vedligeholdende voldscirkel

Jeg forventer ikke, at du forstår til fulde, hvor “hun ikke bare går”.

Pointen er blot, at du meget gerne må forstå, at der er en god grund til, at hun ikke går.

Ofte spiller både økonomi, familie og alt det praktiske også ind. Når du så lægger det sammen med ofte mange års nedgørelse og overbevisning om, at du ikke kan noget, ikke er god nok, ikke er noget uden din udøver og i øvrigt vil få frataget ALT fra dit liv, så gør det det svært at gå. Når du så samtidig stort set har mistet din egen stemme, tunge, mening, hverdag – så er det endnu sværere.

Derfor tager det ofte både måneder og år for udsatte at forlade deres udøver – hvis de da overhovedet gør. For mange kræver det også gentagne forsøg frem og tilbage.

At miste sit liv, status, betydning, familie, rammer, hverdag og nogle gange også børn er en høj pris at betale – uanset, hvor usundt og utrygt det, man er i, er.

Det bedste du som pårørende kan gøre, er med meget kærlig forsigtighed at spørge ind til, hvordan den udsatte har det. At nævne det, som man måske har bemærket sker i relationen, når du er sammen med både udøver og udsatte. At vise bekymring og omsorg – og uden at gøre den udsatte forkert.

Det øjeblik vi siger de berømte ord: Hvorfor går du ikke bare? Så gør vi den udsatte endnu mere forkert. Det er ikke vejen.

Det kan være mere rigtigt at spørge udøver, hvorfor denne taler, agerer og gør, som denne gør – men det kan også være forbundet med stor risiko at gøre det – ofte skal den udsatte så betale for det efterfølgende – så det skal gøre med stor varsomhed og indsigt og ALTID med tilladelse fra den udsatte.

Den udsatte har brug for støtte, validering, empati og måske på et tidspunkt, hjælp til at komme videre. For mange er netop en ofte lang tidshorisont med til, at de trækker sig efter en periode, hvis den udsatte ikke går.

Netop derfor, er det også essentielt, at disse udsatte ofre for psykisk vold modtager hjælp fra professionelle, som langsomt kan være med til at genopbygge disse udsatte igen. For det tager tid og det tager ofte rigtig lang tid, da disse mennesker ofte er dybt traumatiserede.

Psykisk vold indgår i alle voldsformer

Psykisk vold er overalt. At fx være udsat for materialistisk, fysisk, seksuel vold har alle også psykisk vold i sig. Psykisk vold er den eneste voldsform, som kan stå alene – og efter vi for få år siden fik en strafferamme på netop det, er det heldigvis langsomt ved at gå op for mange instanser, at vi er nødsaget til at have fokus på også psykisk vold alene.

Hver måned bliver en kvinde slået ihjel i Danmark – og det er typisk en partner eller ekspartner, som gør det. Det kan faktisk forebygges og vi ved rigtigt meget om tegnene og heldigvis er der mere og mere fokus herpå.

Læs mere her om kvindedrab og forebyggelse . . .

Det går bare for langsomt. Det hele.

Alt for langsomt. Så derfor er vi mange, som tilbyder hjælp til udsatte (og efterhånden også til udøvere), for at vi kan få stoppet volden.

Til august starter jeg ny gruppe op i Hillerød igen for udsatte, det er stadig hos mig kun kvinder, men i bl.a. København, Odense og bl.a. Esbjerg er der også grupper for mænd, som er udsat. Jeg gør det i Exitcirklen som er en landsdækkende NGO, som netop har fokus på psykisk vold og de mange konsekvenser det har i relationer. Du kan tilmelde dig lige her . . .

Så sig det til den, du kender, at der er hjælp at hente. Der er støtte og forståelse at hente i en proces, som ofte også er fyldt med både skyld og skam.

Vi er mange, som forstår og møder de udsatte lige der, hvor de er og ikke spørger: hvorfor går hun ikke bare?

Ræk ud.

Bed om hjælp.

De færreste klarer dette alene og det behøver de heller ikke.

Det behøver du heller ikke.

. . . og jo, der er også mænd, som udsættes for vold, mit fokus er primært på kvinderne, men jeg møder i min praksis både udsatte og udøvere, som kan være både M/K og alle er velkomne i min praksis – gruppeforløbene jeg afholder i Hillerød er pt. kun for kvinder, men Exitcirklen har mange forskellige forløb.

Følg JETTE BLOK

Skriv en kommentar