SÅ starter hverdagen snart igen . . .

Glæder du dig?

Har du savnet dine kollegaer?

Ser du frem til at åbne mailboxen?

Rigtig mange mennesker opdager i ferien, at deres job og arbejdsplads ikke er der, hvor de skal være fremadrettet. Jeg ved det – for jeg er allerede blevet kontaktet af flere af jer, der ligepludselig fordi hverdagen nærmer sig, mærker, at kroppen på ingen måde har lyst til at gå på arbejde igen.

Kroppen begynder at blive tungere og mere træt. Tanken om at vende tilbage til bunker uden ende – en chef, der ikke forstår en, kollegaer, der ikke ser en – eller hvad det nu måtte være, er simpelthen ganske drænende.

Hverdagen er trods alt den, som vi har allermest af. 

Hverdagen er den, som vi helst skal trives mest i. 

Det nytter ikke, at det kun er ferierne, som du nyder – hverken på jobbet eller i ægteskabet/samlivet – for i sidste ende opvejer de 5-6 uger du har i ferie bare ikke de øvrige 45, hvor det er hverdag. . . 

Så mærk lige efter, om din hverdag er, som den skal være.

Kig på, hvad du selv har indflydelse på at ændre. Jeg er personligt blevet gammel nok til at vide, at jeg bare ikke kan forvente, at verden ændrer sig – så som oftest, må jeg ændre fokus og retning, hvis noget nyt og andet skal ske.

Kender du det? 

Det kræver overskud. Det kræver energi.

Ofte kræver det også, at du får hjælp til at finde den retning – og måske har en ved din side, som hjælper dig på vej. På vej tilbage til en lækker hverdag – et sjovt job, godt ægteskab, grin med venner – og alt det, som de fleste af os jo ønsker. Fordi . . .

Du stiller ikke for høje krav. 

Du skal ikke bare slå til tåls med.

Der er noget vidunderligt derude – og den bedste nyhed er, at der er NOK til ALLE – og ja, også dig.

Det kræver dog, at du tager for dig af buffetten. Kræver, at du også mærker efter, at du rent faktisk godt må skifte fokus og retning – og fortjener, at have en fed hverdag – og ikke bare fede ferier.

Så hvad er godt nok til dig? 

Tænk over det. 

Hvad har du indflydelse på  og kan gøre noget ved?

Tænk over det. 

Hvis alle døre var åbne lige NU – hvilken gik du så ind ad? 

Tænk over det. 

Hvis alt var muligt – hvad var så det FØRSTE, som du ville gøre, som ændrede MEST i dit mindset og i din hverdag.

Tænk over det.

Rigtig god vej tilbage til hverdagen – og god næsten-weekend 😉

JETTE BLOK

www.jetteblok.dk 
info@jetteblok.dk
2331 4002 

Følg JETTE BLOK

Skriv en kommentar