I en tid . . .

I en tid, hvor vi har mere travlt end nogensinde
Indbyder jeg til
At vi sætter farten NED
I en tid, hvor det at være menneske er både komplekst og kærligt
Indbyder jeg til, at vi taler mere sammen

I en tid, hvor mental sundhed & en god chef er en luksus
Indbyder jeg til, at vi alle tager et ansvar på arbejdspladsen

I en tid, hvor mobning er årsag nr. 1 til sygemelding opfordrer jeg kærligt til
At vi taler pænere til hinanden

I en tid, hvor vi hellere hyrer en handicappet i rullestol uden ben
End en med en psykisk lidelse
Anbefaler jeg, at vi begynder at bryde tabuer

Vi er så hurtige på aftrækkeren til at dømme
Vi er så hurtige på aftrækkeren til at pege fingre
Men hvad gør vi egentlig selv
Hvad er vi bange for
Hvad er det, vi ikke har tid til
Fordi vi selv skal NÅ

I en tid, hvor mennesker lever både luksuriøst, over evne og under fattigdomsgrænsen
Indbyder jeg til
At vi finder det menneskelige frem i os
I en tid, hvor nogen har meget og få intet
Bliver jeg mere og mere kommunist og synes vi alle skal dele meget mere
Hvad skal vi med 4 villaer
Hvad skal vi med 8 biler
Hvad skal vi med 100 par sko
Ah okay skoene falder uden for . . .

Men hvad skal vi med al den grådighed
Hvorfor er det ok at bruge de svageste som middel til at få mere
At vi truer med, at udnytte andre, for at få det vi ønsker
Så stamper vi i sandkassen, som et barn på 3 år, der ikke fik sin vilje – og måtte glemme alt om at bygge til

Når grådigheden gør
At vi ikke længere kan leve sammen 2 & 2
Men har brug for en person til sex, en anden til kærlighed, en tredje til at gå i byen med og en til at holde i hånd med

Jeg stemmer ikke for at nøjes
Jeg savner nysgerrigheden
Jeg savner rettigheden til at se det enkelte menneske
Jeg savner at flere møder det enkelte menneske – hvor det ER og SER
Mennesket indeholder A L T

For vi har alle A L T
Uden at nødvendigvis eje A L T
Måske vi ikke alle har rammerne til at sikre A L T kommer i spil
Så må vi hjælpe hinanden
Hjælpe til at SE
Give muligheden for mere nysgerrighed og vidde rammer
Og muligheden for meget mindre – måske blot værdsætte det simple

Er det en ret, fordi man er MENNESKE, at gøre andre ondt, for selv at få mere
Er det en ret, fordi man er MENNESKE, at miste nysgerrigheden for andre, bare fordi man selv trives
Kan vi ikke mere ?
Er det ikke netop det, som mennesket kan
MERE
Meget mere – og ikke som i mere og flere TING
Men mere som i mere omsorg
Mere kærlighed
Mere næstekærlighed
Mere nysgerrighed og langt mere tillid

Og sjovt nok
Så starter det jo hos os selv
At vi møder os selv med kærlighed
Nysgerrighed
Tillid
Og tror på, at det der løfter, er langt sundere end det, der dræner
Når vi først er mennesker, har vi masser af ret
Men måske vi også har forpligtigelse
Til at netop nære det unikke ved at være menneske – sammen
Se det burde være en menneskeret . . .

 

JETTE BLOK

Anvendt til 3 minutter til Rotary møde 26. september 2017

Følg JETTE BLOK

2 kommentarer til “I en tid . . .

  1. Hej Jette
    Jeg bliver simpelthen nødt til at sige, at det er så flot skrevet. Du tager fat i nogle helt centrale og vigtige problematikker. Det sætter en masse tanker i gang hos mig – meget inspirerende! Ros til dig 🙂
    Hilsen Jeanette

Skriv en kommentar