Hvem er du oldebarn af?

be yourself

Jeg har gennem mit virke inden for rekruttering, coach, personaleledelse, karriererådgiver & jobkonsulent set mange CV’er. Rigtig mange.

Forleden så jeg et, med en indledning, som jeg aldrig havde set før. Det stod som det allerførste…

“Jeg er oldebarn af XX”.

XX var en landskendt, nu afdød, arkitekt. Kandidaten er farmakonom. XX er gået bort længe for min kandidat er blevet født. De har altså aldrig mødt hinanden…

Normalt læser jeg altid HELE CV’et inden jeg kommenterer, men jeg nåede simpelthen ikke videre. Måtte spørge, hvorfor det nu var relevant, hvem kandidatens oldefar var. Hvad det skulle sige om kandidaten, at oldefar var en anerkendt arkitekt.

Jeg fik ikke et, i mine øjne, helt tilfredsstillende svar. Efter at have boret lidt mere i det, fornemmede jeg, at det handlede om, at hvis man kendte nogen, som var noget ved “musikken”, så havde man en bedre chance.

Jeg kunne måske forstå det, hvis kandidaten. selv var arkitekt – men det var ikke tilfældet.

Misforstå mig ikke, jeg er til ALLE trix, når det kommer til at komme op i ansøgningsbunken.

ALLE.
Relevante trix.
Trix med mening.

Dette trix gav ikke mening for mig.

Så slog det mig. Kendis faktoren. 15 minutters berømmelse. Name dropping. Om kun at være noget, hvis man kender nogen, som er noget. Om ikke at føle, at man selv er nok.

Der er måske noget fra kandidatens opvækst, der gør, at kandidaten vælger at nævne det – det har måske været omtalt meget hjemme, hvor og hvem familien stammer fra. Men argumentationen var ikke på plads og så virkede det for mig malplaceret.

Tænkte videre. Er det sådan vores ungdom tror, at man kommer frem? Ved at læne sig op af en oldefar, som tilfældigvis er landskendt?

Måske det bare er mig, der er håbløs gammeldags

Måske dem, der sidder på de poster/stillinger, som jeg engang sad på, tænker som min kandidat. At det hjælper at kunne smide et NAVN.

Jeg håber dog ikke, at vi er kommet dertil. Altså der, hvor der ingen rød tråd er – for det mente jeg slet ikke, at der var her.

Igen, jeg er dybt tilhænger af at netværke, bruge hinanden, række ud – det bekræfter mine tidligere blogs også. Men at smide et navn, bare for at smide det? Er det jobsøgning anno 2013? Oplys mig endelig…

For god ordens skyld, jeg spurgte pænt den kandidaten, om jeg måtte skrive om min oplevelse med CV’et og dette blev accepteret. Jeg har valgt at gøre kandidaten anonym. Måske det var en fejl – sagt med et smil.

***

På mit visitkort står der bl.a.

Be yourself….Everyone else is taken.

Til dig som er jobsøgende derude – god vind.

Læn dig op af dig selv.

Tro på dig selv.

Mærk dig selv og dine værdier.

Du kan alligevel ikke tage oldefar med på arbejde…

Følg JETTE BLOK

3 kommentarer til “Hvem er du oldebarn af?”

  1. Du er helt galt på den.(tænker jeg)
    Du her overset, er der er noget, der er meget vigtigt.
    Vores historie ER vigtig.
    Den bærere ofte vores værdier…værdighed.
    Bedste hilsner
    Birgitte

    • Kære Birgitte

      Tak fordi du læser med.

      Jeg synes ikke, at jeg underkender vores historie i denne blog. Jeg opponerer mod at mene, at man primært ER pga. sin historie og at ens historie og eventuelle kendte oldemor/oldefar (som i øvrigt er afdød og som man ikke engang har mødt), kan skaffe en job – udelukkende pga. den de var. Det holder i min verden ikke vand.

      Gode hilsner Jette Blok

Skriv en kommentar