Hun kigger på mig.
Øjnene flakker. Det virker, som alene tanken om, at lukke øjnene, er en kamp.
Hun banker hænderne mod panden, mens resten af holdet fordyber sig i en mindfulness session. Jeg tager en snak med hende i en pause. Jeg har set rigtigt. Roen kan ikke indfinde sig. For mange tanker. For meget larm. Træning, siger jeg. Træning. Tålmod. Træning. Det skal nok komme. Skift præstationsyogaen ud med hatha, yin eller restorativ yoga. Det er ikke nu du skal stå på hovedet og præstere – lige nu skal du bare være. Hun smiler og fortæller mig, at jeg ikke er den første, der siger det.
Men vi skal mærke det selv. Altid.
På en anden plads rundt om bordet fældes en tåre. En anden er ved at falde hen. Et tredje sted er modstand og utålmodighed. Rastløshed. Forventning. Hvad skal jeg føle – hvad skal jeg mærke – hvad er rigtigt og hvad er forkert?
De 2 store stærke mænd forleden, som skulle have indsigt i at håndtere smerter, kroniske smerter, blev lagt til rette til en kropsscanning. Det var første gang for dem begge. I en søgen på et sted med bare lidt ro, mindre smerte, færre tanker. Mere tilstedeværelse – mere liv, mindre smerte. Den ene spurgte, om jeg ikke kunne komme forbi og putte ham hver aften – jeg må få lavet de indspilninger med kropsscanning. Jeg er i gang …
***
Vi reager så forskelligt på det, at være stille med os selv.
For mange er det skræmmende, for andre befriende.
Rejsen er unik.
Når du møder modstand på vejen, er det helt normalt. Vi er ikke så vant til at tage os tid til os selv. Til at være i stilhed – medmindre vi sover. Vi er så vant til at være reaktive – og kan måske savne fordybelsen og roen.
Vi giver så meget af vores tid til andre. Så meget af vores energi til andre. Hvorfor er det så svært, at finde 15 min hver dag til os selv. Hvornår holdt vi op med at prioritere os selv?
At praktisere mindfulness er en livslang rejse. En muskel, som skal trænes op. Vi har længe fået besked om, at være et skridt foran, at være omstillingsparate, proaktive, reaktive. Ingen trænede os i blot at være tilstede og nyde NUET.
Jeg læste højt for min datter i aften. Det er ikke fordi, det sker særligt tit – men jeg tog mig tid. Tid til at være tilstede. Når man læser højt, er det ret svært at være andre steder end lige HER OG NU. Befriende. Det kan varmt anbefales. Find din vej til bevidst nærvær. Mærk efter. Begynd og skeln mellem nærvær og ikke nærvær. Vær nysgerrig. Uden at dømme – men for at justere. Acceptere. Slippe.
Ved du, hvornår du er her og nu?
Hvornår du er allestedsnærværende?
Hvornår du LEVER og ikke bare eksisterer?
Hvornår du rent faktisk ER en Human BEING…og ikke blot en human DOING?
Vær mindful. I dine tanker. I din adfærd. Det smitter så dejligt på dine omgivelser, så fællesskabet også får bonus.
Observer Tanker. Observer Adfærd. Husk du ER ikke dine tanker og adfærd.
Du er HER og NU.
Namaste.
Følg JETTE BLOK
En kommentar til “Mindfulness …. fordi fællesskabet har godt af, at vi er nærværende.”