Living in a Box … ?

Har du det også udfordrende med ordene særlig sensitiv…?

Det havde jeg.
Og har da stadig lidt…

Et begreb der efterhånden har vundet kraftigt ind i det danske sprog. Begrebet er gammelt – men det er inden for de sidste par år, det virkelig har vundet ind.

Særlig sensitiv. Hvordan smager det?
Endnu en diagnose – tilstand – arketype – personlighedstræk. Kasse?

Personligt kendte jeg ikke så meget til begrebet, indtil jeg i 2014 mødte en, der fortalte mig lidt mere indgående om emnet – hvor efter jeg bare rystede på hovedet og sagde – ”Det er halvdelen af befolkningen jo” – hvad er der så særligt ved det? Jeg faldt da også selv positivt ud i et par online tests, man kunne tage – og hvad så?

I dag vågnede jeg til endnu en artikel – godt nok om børn, men det kunne lige så vel være voksne: Artikel Vores Børn – om HSP

Personligt er jeg både vild og træt af ”kasser” – men ”kasser” kan også være en hjælp til større forståelse. Kasser behøver faktisk ikke være begrænsende – kasser behøver jo ikke være lukkede? Vi er jo for pokker ikke ENS allesammen?

I en tid, hvor vi er så meget PÅ og får så mange INDTRYK hele tiden, er der ikke noget at sige til, at hjernen koger over…det er for mig ganske logisk…Begrebet har dog eksisteret siden 70’erne.

Efter jeg for 3 år siden blev selvstændig, er mailstrømmen i min indbakke blevet væsentligt begrænset – og det bedste er, at der stort set kun kommer relevante mails til mig. Hele CC helvedet slipper jeg let og elegant udenom. Jeg bruger heller ikke tid på at deltage i møder, som ikke er relevante for mig – det ER en luksus, det er jeg klar over – det er blot også et valg. For mig.

sensitivtestpix

Forleden delte jeg en artikel om forældreintranet, som de fleste med børn i skolealderen kender til, som omhandlede den store strøm af information, som vi også får gennem denne kanal. En strøm som ikke var tilstede, da jeg var barn – om hvornår pedellen havde fri, gymnastiksalen skulle renoveres, at der var nogen som havde været oppe og slås (ikke ens egen pode), om at pigegruppen nu døjer med (når man selv har dreng) – og jeg kunne fortsætte…

Artiklen er her: Artikel BT om forældreintranet

Vi får så mange informationer – at det er logisk, at vores hjerne koger over. Det er jo også denne strøm af indtryk og informationer, som er medvirkende til, at 500.000 af os, døjer med daglige symptomer på stress og overbelastning.

Da jeg for et par år siden modtog en række sessions hos en dygtig meditationslærer, spurgte jeg ham direkte – hvorfor er det, at jo længere jeg kommer IND – jo mere fylder LARMEN. Hans svar var, at det jo netop er, når vi mærker, blotter os og ER – at vi så også er åbne for det, der kommer forbi. Det er jo ikke meningen, at vi skal gå med visir hele dagen (eller paraply) – om end, jeg selv fra tid til anden tager et på – for ellers suger jeg for mange indtryk ind – kender du det?

sensitivtestpix1

Så det er for mig helt normalt og logisk, at jo mere ro vi giver – jo mere kan vi også sanse og mærke og måske i særdeleshed for ”os”, som mærker lidt ekstra.

Så hvad kan vi bruge den viden til?
Hvad viser det os?

For mig viser det klart, at vi skal passe endnu bedre på os selv. Være endnu bedre til at hive stikket ud i ny og næ. Bedre til planlægning. At vi ikke skal overproppe kalenderen – og være bevidst om, at det vi så propper i, er det, som vi rent faktisk har LYST til.

Jeg vælger at se på de med ekstra sensitivitet, at de (måske) er de første, til at sige fra over for cirkusset og hamsterhjulet- ikke på grund af svaghed – men på grund af indsigt. De har en krop og sind, som hurtigere kan mærke, når nok er NOK. De er faktisk firstmovere – det er da slet ikke så tosset…og i øvrigt ikke begrænsende. Det kræver dog, at der er indsigt i ens egen ”personlighed” – og i dag forsøger vi jo mange steder, at gå efter ”ensartethed” – samtidig med at vi råber mangfoldighed…

Hvordan hænger det så sammen med et andet trendy ord, som jeg før har skrevet om – Robusthed?

Jeg tror stadigvæk på, at de robuste, er dem, som kan mærke sig selv – og ikke bare hopper med på toget (det behøver man så ikke være særlig sensitiv for at gøre…). Det er så også de mennesker, som måske på et tidspunkt, er stået AF toget. Det er de mennesker, som rent faktisk har indsigt i deres eget indre barometer. På samme måde, som de organisationer, som har taget stilling til, hvordan stemning og miljø skal være – typisk ER mere robust. Hvornår har du sidst spurgt dig selv – og svaret på, om der hvor du er LIGE NU, er der, hvor du vil være?

Trives du? Glædes du? Lever du?

Drop autopiloten.
Mærk din indre pilot.
Afspejl din indre pilot i det fællesskab, du er i.
Vid, hvor du vil hen…

Så tror jeg, at magi og LIV sker…

Jeg møder alt for mange, som bruger utroligt meget krudt på at gøre ting, som de faktisk ikke har lyst til. Som, lige som mig selv, er vokset op med, at ”Man skal yde, før man kan nyde”. Derfor var det så befriende forleden, da jeg så en skrive på Facebook – at i år ville hun NYDE uden nødvendigvis først YDE.

Det ramte spot on for mig. Tak for den.

DSC_0355.JPG

Så udover at bevæge min mås mere, spise lidt flere gulerødder (og kager) – så vil jeg, som ellers er ganske god til at nyde, tillade mig selv at NYDE endnu mere i 2016 – og tage hensyn til, at samfundet i dag er indrettet med mange indtryk, muligheder, meninger – og heldigvis også en spandfuld nydelse at tage af.

Tag for dig af retterne…

Godt nytår.

Jette Blok
www.jetteblok.dk

 

Fotos er dels fra google & Joakim Hediger.

Følg JETTE BLOK

Skriv en kommentar