Forandring & Forankring … Handling & Frys … Hvad gør DU ?

For et par år siden skrev jeg på en af mine uddannelser, en afsluttende eksamensopgave, der var benævnt Forankring af Forandring via Arketypeantropologi. Min første censor fattede ikke opgaven og mit mål med den – og var nær ved at dumpe mig – nr. 2 censor (fordi jeg klagede og gik op igen) bestod mig med bravour.

Opgaven handlede om, hvordan visse mennesker håndterer forandringer bedre end andre – sågar, visse kulturer på arbejdspladser, håndterer forandringer bedre end andre. Ordet bedre, er her jo ganske subjektivt brugt – det ved jeg. Jeg har jo mine holdninger – du har dine. Men ”bedre” er her brugt ud fra, at det var i den retning, som virksomheden ønskede at gå – og ud fra det, håndterede visse medarbejdere forandringer ”bedre” end andre.

Jeg har i mange år (for den er gammel) været fascineret af filmen ”Hvem har flyttet min ost”, som du kan se HER – og har alle dage været optaget af, hvordan mennesker håndterer forandringer – og i særdeleshed, forankrer forandringer. Noget jeg også indgående arbejder med, i mit virke som coach & teamcoach. Forankringen af nye strategier for livet. Det er bestemt ikke let – men med vilje og motivation, kan man komme langt. Men det må blive en anden blog.

Jeg blev i går påmindet om både eksamensopgave og film, da min søn blev hjemsendt fra skole, pga. et aircondition problem. Her i slutningen af november, var det simpelthen for VARMT til at blive på skolen – så de blev sendt hjem kl. 10. De gik glip af 4 undervisningstimer (matematik, dansk mm.) – men hvad der for mig personligt værre var – de viste eleverne, at vi kan ikke håndtere den slags forandringer med handling – kun med (hvad jeg tolker som) FRYS.

Forandringen blev, subjektivt igen, ikke håndteret ”godt”. For god ordens skyld, jeg er med på, at man kan argumentere for, at FRYS godt kan være HANDLING. Det mener jeg så bare ikke er hensigtsmæssigt håndtering af forandringer, som skal håndteres som et kulturbærende fænomen, som der her var tale om.

Da min søn kom hjem stillede jeg cirka 100 spørgsmål:

Hvorfor gik I ikke en tur i skoven (vejret var blændende), besøgte Slottet (vi bor i Hillerød) – gik i Bilka og blev bedt om at regne ud, hvad det ville koste at købe en julemiddag – evt. ved hjælp af fotos mm. som de kunne smide i en PP præsentation (for jo, de er alle sammen udstyret med en mega smart phooooooone).

Han kiggede bare på mig og sagde – det ved jeg ikke

Det interessante her er, hvad er det for signaler, som gives videre til vores børn. Hvilken måde håndterer vi som ansvarlige voksne, forandringer på. Går vi i FRYS, som for mig tydeligt var hændelsen her – eller trækker vi lige vejret ned i maven (det vil jeg jo så gerne indføre allevegne) og LIGE har 2 min. overskud til at tænke ”ud af boksen” og finde på en løsning – der inkluderer børnene og ikke bare sender dem hjem.

Det er for mig ganske øv og skræmmende, at der ikke er det overskud – måske er det endnu et udtryk eller aftryk om du vil, af folkeskolereformen – det skal jeg ikke kunne sige. Jeg tror bare naivt på, at en lærer med overskud havde håndteret denne situation anderledes..

Jeg fik senere i går beskeden om, at beslutningen om hjemsendelsen var sket ”ovenfra”. Altså, kan jeg som underviser (eller medarbejder…husk nu, dette handler ikke bare om denne skole, skolen er bare et eksempel), fralægge mig et hvert ansvar…Hvis noget bliver beordret ovenfra, behøver jeg som underviser ikke tænke selv … måske lidt søgt, men følg med mig alligevel i tankestrømmen…

Tag den ud på din arbejdsplads – hvor tit smækker du bare hælene sammen og siger YES – til beslutninger, som måske ikke er de bedste for dine kollegaer. Ikke så tit tror jeg – danskerne er kendt for at have deres egen holdning – og sige den højt – så hvorfor blev det ikke gjort her – var det kulturen, branchen, personen? Jeg kan af gode årsager ikke give dig det præcise svar – kun gisne.

Jeg ønsker, at mine poder lærer, at når der opstår forandringer og nye ukendte situationer – så håndteres de med handling. Det blev de naturligvis også her, det er jeg klar over – men med et outcome, jeg, helt personligt, ikke finder særlig produktivt.

Vores søn gik hjem og spillede computer – de fik ikke engang lektier eller lignende for – og altså, han nød det – og så sikkert helst, at jeg bare holdt min bøtte – men lige der, må jeg være den ansvarlige og tænke 10-15 år frem – og se ham i en lignende situation og tænke – skal jeg bare smide håndklædet i ringen eller finde på noget alternativt – tænke kreativt.

Jeg er en handlingens kvinde – det ved jeg godt – og derfor går jeg måske også op i små uskyldige hændelser som denne, mere end hvad flertallet ville. Måske jeg bare har for meget tid…

Jeg ved blot også, at hvis vi på arbejdspladser eller skoler indgyder en kultur, som er mere i FRYS tilstand eller HANDLING – så får vi udfordringer med at udvide paletten og hjernen nu som senere. Nuvel, FRYS kan i ny og næ være en måde at håndtere forandring på – og sikkert kan du finde tidspunkter, hvor det er en fremragende måde (i skrivende stund kan jeg ikke komme i tanke om én – men mit mindset er også lige nu max klæbet op på HANDLING).

Det interessante her er:

Hvad lærer du dine medarbejdere som leder?
Hvad gør du selv?
Går I kollektivt i FRYS derhjemme – på jobbet, når der sker forandringer – eller trækker du lige vejret 2 min. ganske roligt – ned i maven – for så at gå i HANDLING.

Fralægger du dig ansvaret, når andre træffer en beslutning, som måske kunne have en anden og bedre løsning – eller gør du noget helt tredje.

Er du bevidst om, hvilke typer forankringsprocesser du iværksætter ud fra den måde, som du håndterer forandring på – hvis svaret er ”æhhhhh” – så indbyder jeg til, at du lige kigger på det – kritisk – så du selv tager ansvar for den kultur, der skabes, der hvor du er.

Jeg fylder ikke mine blogs med henvisninger til en masse teoretikere – men tro mig, jeg har læst bøgerne – og ved, at det til tider kræver blod, sved og tårer, at håndtere forandringer med HANDLING – fremfor FRYS. Jeg ved også, at det er lettere sagt end gjort. Men livet er så meget sjovere og mere farverigt med HANDLING – og nogen skal jo starte showet ikk’? Vores nervesystem, har i øvrigt også bedre at af HANDLE end at gå i frys – men DET er også en anden blog….

Så … Tag mit ord for det.

Rigtig god dag …

Gode hilsner

Jette Blok
Menneske, Mor, Coach, StressCoach, Mindfulness & Yoga instruktør, med ønske om, at vi sætter barren bare lidt højere…

Ps. Her til morgen er gymnastik aflyst … hvorfor giver man ikke ungerne en bold og beder dem underholde sig selv i gymnastiksalen…jeg undres – igen.

Følg JETTE BLOK

Skriv en kommentar