Menneskebiblioteket …

Det handler om mennesker.
Det handler om fordomme.
Om at bringe folk sammen.

At skabe fred i verden fordi vi ikke går rundt med vores egne fordomme og bitcher over andre mennesker vi ikke kender – men tværtimod, har mod til at tale med de mennesker, vi ikke forstår, tænker ting om, er bange for.

Hvornår har du sidst talt med en person, med en baggrund, sygdom, erhverv – som du ikke før har kendt til?

Vi mennesker bevæger os ofte omkring mennesker vi kender til, er trygge ved, er lidt som os – det er ganske naturligt.

Menneskebiblioteket inviterer til, at du udvider din horisont. Gør op med dine fordomme. Ser fordommene i øjnene. Ikke nødvendigvis for at få aflivet dem – men for at have et bedre grundlag for at tænke, som du gør – eller rettere, for at HAVE et grundlag for at tænke, som du gør…

Menneskebiblioteket stiftede jeg første gang bekendtskab med for ca. 3 år siden, da jeg mødte Ronni Abernagel. Kender du den der fornemmelse af, at du møder et menneske, som du bare MÅ vide mere om. At det menneske har en vison og en ide – for hele verden, som du deler og føler trang at gøre noget mere.

Ronni er sådan en person.

Forleden havde jeg så fornøjelsen af, at kunne invitere ham og 3 udvalgte bøger (han havde valgt) til min Rotary klub. Klubben vidste godt, at det blev et anderledes møde. De vidste godt, at dette ikke var et almindeligt erhvervsfremstød eller lokalidé.

hl

De spillede heldigvis med på ideen – og vi endte med at have en helt unik og fantastisk aften – og jeg må sige, at aftenen tangerer til at være årets foredrag. Bøgerne som deltog nævnte selv, at de blev anderledes udfordret – fordi Rotary jo oftes er mennesker i den lidt ældre liga – som måske ikke som de første, går på biblioteket og låner en incecstramt eller en biopolar. Så der var masser af spørgsmål – nysgerrighed og god debat denne aften.

Så hvad er det med os mennesker.
Hvorfor taler vi mere OM og ikke MED.
Hvorfor møder jeg gang på gang mennesker, som gerne taler OM deres møgarbejdsplads – men ikke MED.
Hvorfor møder jeg ledere, der krummer tæer over deres medarbejdere – og gerne taler OM og ikke MED dem.
Hvorfor sker det fra tid til anden ved candlelight dinners med venner, at vi taler rigtigt meget OM en befolkningsgruppe – men dybest set ikke har mødt ”dem”.

Det bliver rigtigt meget DEM og OS – det har jeg selv engang skrevet om – læs her: DEM og OS …

hl-cover

Det forsøger Menneskebiblioteket i mange lande at rette op på.

Menneskebiblioteket – den danske side & Menneskebiblioteket – den internationale side

De vil have os til at tale sammen.

Med åbent sind.

Med nysgerrighed.

De ønsker, at vi møder vores fordomme.

Ser hinanden i øjnene.

Jeg kan ikke se mig selv fri for at have fordomme – både de positive og de negative – jeg er kun menneske. Men jeg forstår og ser så inderligt behovet for, at vi toner ned for især de negative fordomme – indbyder til samtale, åbenhed – fremfor lukkede døre.

Jeg møder også selv via mit virke mange mennesker – og skrev lidt herom i 2015 se her: Mit menneskebibliotek

Så giv dig selv en anderledes julegave – lån en bog en dag – en bog, som du måske har en særlig fordom om – eller bare en du er nysgerrig på.

hl-people

Menneskebiblioteket har i DK følgende bøger: Bogreolen og der er er løbende events rundt i landet.

Så som du kan se, er der noget for enhver smag – og fordom.

Menneskebiblioteket fungerer med frivillige – og får minimal støtte, så de kan altid bruge mere – hvis du har lyst til det – så se her: STØT Menneskebiblioteket

Så husk næste gang, du sidder til suppe, steg & is og taler om en sygdom, person, personligshedstræk, som du måske aldrig har mødt – at du rent faktisk, ganske uforpligtigende, kan låne en sådan person en halv times tid. Der er events over hele landet – over hele verden – missionen er klar – skabe fred via vi udrydder fordomme.

Jeg giver gerne en ekstra heads up for den mission – derfor dette skriv.

Jeg ønsker dig en fantastisk dag.

Jette Blok
Menneske


Følg JETTE BLOK

En kommentar til “Menneskebiblioteket …”

Skriv en kommentar